Badeanstalten

Hvad blev badeanstalten bygget op omkring?

Det hele startede på et marked i London, hvor Iben Park Holm i første omgang troede, at et stykke håndlavet sæbe var en ost...bedømt udfra udseendet og ikke duften naturligvis. Iben blev så betaget af de forskellige håndlavede sæber, at hun så småt begyndte at eksperimentere med disse hjemme i sit køkken. For at gøre en lang historie kort, besluttede hun sig for at videreudvikle på sæberne hjemmefra, for at skabe sine egne luksuriøse varianter.

Badeanstalten tilbyder et bred udvalg af håndlavet produkter

Badeanstaltens produkter er 100% dansk håndværk, der er lavet fra bunden af rene råvarer. Ærlige produkter uden skjult dagsorden - de lover ikke mere, end de kan holde - Renhed og velvære. Nydelse og fordybelse...væk med stress og jag for en stund. Det er lysten, der driver værket, så hvad venter du på? ;)

Får mere end man betaler for 

Badeanstalten er bygget op på naturlige plejeprodukter og rene råvarer. Vegetabilske og æteriske olier, samt urteudtræk. Ingredienserne er endvidere danske og så vidt muligt anskaffet lokalt. De fleste produkter er desuden veganervenlige. Produkterne laves alle, undtagen cremerne, i virksomheden i Nørresundby. Produkterne har finurlige navne, der gerne skulle kunne fremkalde et smil og skabe billeder af forskellige og hyggelige stunder.